Finansiel integritet og svindel
Vi fører korrekte regnskaber og overholder alle oplysningskrav
Hvad skal vi vide?
Finansiel integritet er afgørende for vores aktionærers, kunders, forretningspartneres og medarbejderes tillid til os
Ud over at vi er forpligtet til at overholde de internationale regnskabsstandarder (IFRS), giver de os også mulighed for at styre forretningen på den mest optimale måde
Hvad forventes der af os alle?
Vi følger Telenors regnskabsprincipper og retter os efter de interne kontroller, som Telenor har iværksat
Vi registrerer alle transaktioner korrekt i overensstemmelse med vores retlige forpligtelser og god regnskabspraksis
Vi rapporterer præcist, pålideligt, gennemsigtigt, konsekvent og rettidigt
Vi sikrer, at udgifter er rimelige og bogføres korrekt, når vi bruger virksomhedens penge
Vi træffer beslutninger i overensstemmelse med den gældende autoritetsmatrix og sikrer funktionsadskillelse, hvor det er relevant
Vi kontrollerer fakta, oplysningernes fuldstændighed og den underliggende forretningsmæssige begrundelse, før vi godkender en transaktion eller underskriver et dokument
Vi fører ikke falske fortegnelser, forfalsker ikke dokumenter og giver ikke på anden måde et misvisende billede af fakta, transaktioner eller finansielle data
Vi skal være ekstra opmærksomme
Hvis vi opdager finansielle eller regnskabsmæssige uregelmæssigheder
Hvis vi bliver opmærksomme på, at en kollega eller forretningspartner har forfalsket dokumentation
Hvis vi er usikre på, om vi har registreret en transaktion korrekt
Hvis vi bliver bekymret for, om en medarbejder fejlrapporterer finansielle oplysninger, herunder salgsresultater eller prognoser
Hvis vi bliver bekymret for, om Telenors ressourcer ikke bruges eller registreres i overensstemmelse med vores politikker