Beskyttelse af vores aktiver
Sikkerhed er integreret i alt, hvad vi gør.
Hvad skal vi vide?
Virksomhedens aktiver er alt det, som vores virksomhed ejer eller bruger til at drive virksomhed, herunder udstyr, faciliteter, systemer og information
En af de vigtigste opgaver for os alle er at beskytte virksomhedens aktiver
Intellektuelle ejendomsrettigheder som varemærker, ophavsretligt beskyttede værker, forretningshemmeligheder og knowhow er ofte værdifulde og kan være vigtige for Telenors succes på markedet
Sikkerhedstrusler kan påvirke vores aktiver og har en vigtig indflydelse på vores økonomi, drift og omdømme
Hvad forventes der af os alle?
Vi vurderer altid sikkerhedsrisiciene og følger sikkerhedspolitikker og -krav, når vi foretager forretningsbeslutninger
Vi indberetter straks enhver sikkerhedshændelse i overensstemmelse med de lokale procedurer, love og regler
Vi beskytter virksomhedens aktiver mod tab, skade, tyveri, forringelse og forkert brug
Vi begrænser medarbejdernes og tredjemands adgang til virksomhedens aktiver til det, der er nødvendigt for at udføre den pågældende opgave
Vi følger altid den gældende protokol for at give adgang og deler ikke vores adgangsoplysninger, herunder PIN-koder, tilladelser og adgangskoder
Vi bruger kun systemer godkendt af Telenor til deling og lagring af oplysninger
Vi beskytter vores bygninger mod uautoriseret adgang, og vi bærer vores Telenor-skilt, så det er synligt, når vi er på kontoret
Vi beskytter Telenors intellektuelle ejendomsrettigheder i nødvendigt omfang og respekterer andres intellektuelle ejendomsrettigheder
Vi skal være ekstra opmærksomme
Hvis vi opdager personer, der befinder sig i vores bygninger eller forsøger at komme ind i vores bygninger, og som ikke har tilladelse dertil eller ikke bærer korrekt legitimation
Hvis vi mister vores mobiltelefon, bærbare eller stationære computer, eller hvis de pludselig opfører sig anderledes
Hvis vi modtager e-mails, beskeder eller opkald, som er mistænkelige
Hvis vi opdager sårbarheder i vores systemer, processer eller faciliteter